Dette ligger nu i dine foretrukne valg!

Log på, eller opret en konto, for at gemme dine favoritter og modtage personlige anbefalinger.

LoginRegistrer

Login for at like

Login eller registrer for at like dette indhold

LoginRegistrer

Strande og strandklubber

De bedste strandklubber i Dubai

Mon, June 3, 2024

Dubais strandklubber har virkelig det hele: Sol og vand samt lækre spisemuligheder om dagen og livemusik om aftenen med en festlig stemning.

Dubais strandklubber har virkelig det hele: Sol og vand samt lækre spisemuligheder om dagen og livemusik om aftenen med en festlig stemning.

Alizée Pool & Beach

alizee beach club

Alizée og Alizée Pool & Beach ligger ved kysten og breder sig ud over det klare sand på Bluewaters Island. Selv om de deler navn, er restauranten og strandklubben separate steder med forskellige spisemuligheder – så tjek både restauranten og strandklubben. Alizée ligger på den luksuriøse wellness-ejendom Banyan Tree Dubai og har en fantastisk udsigt til Ain Dubai, tårnhøje palmer og strategisk placerede hængekøjer, der giver den perfekte ramme til det vigtige billede til Instagram. Slap af i en af de luksuriøse hytter, for eksempel Serenity, Tranquility eller Beach Cabanas.

BCH:CLB

beach club in dubai

W Dubai - The Palm ligger der en sjov og funky strandklub, som ikke holder sig tilbage med kunst, musik eller muligheder på menuen. BCH:CLB har et stort dæk med udsigt over Den Arabiske Golf, og det er et skønt sted at læne sig tilbage og nyde solen. Med et dynamisk design og iøjnefaldende interiør er BCH:CLB et sted, hvor man kan se og blive set. I centrum står en DJ-pult, som leverer soundtracket til den stemningsfulde oplevelse. Live-underholdning er med til at løfte stemningen, når dagen går på hæld.

KYMA Beach

På Palm West Beach kan du få en blanding af middelhavs- og græskinspireret mad. KYMA Beach er udtænkt af holdet bag Twiggy by La Cantine, Ninive og Tagomago i samarbejde med The St. Regis Dubai og giver et strejf af luksus med adgang til den glitrende Arabiske Golf. Stedet er opdelt i to hovedområder: en elegant restaurant med raffinerede retter og liggestole ved stranden med en mere afslappet stemning. En privat infinity-pool gør dette sted unikt i forhold til resten af Palm West Beach.

Nobu by the Beach

nobu by the beach sushi platter

Nobu by the Beach kombinerer moderne luksus med en minimalistisk japansk æstetik og er den anerkendte kok Nobu Matsuhisas første strandklub. Dette eksklusive sted ligger i det storslåede Atlantis The Royal og har en stor lagunepool og en Nobu-restaurant med udendørs terrasse. I løbet af dagen kan gæsterne slappe af på de overdådige dagsenge eller tage en pause fra solen i en luksuriøs hytte med aircondition. Til dem, der ønsker en forhøjet oplevelse ved poolen, er der to VIP- hytter med private plunge-pools og panoramaudsigt over havet.

Be Beach

beach clubs in dubai

Be Beach er en luksuriøs strandklub i Dubai Harbour, som tilbyder en fantastisk dag-til-nat-oplevelse. Om eftermiddagen kan gæsterne slappe af ved poolen og nyde gourmetretter, og når solen går ned, skrues der op for stemningen med internationale DJ's og suveræn underholdning. Der er temperaturregulerede pools, liggestole, hytter og en middelhavsrestaurant, som skaber den ideelle ramme for at slikke sol til tonerne fra DJ's som Frederick Stone og Mar+Mer. Stedet er en blanding af musik, afslapning og uformel spisning.

SĀN Beach

San beach

SĀN Beach ligger i The Club på Palm West Beach og oser af luksus. Gæsterne kan glæde sig til at blive forkælet på dette elegante sted, lige fra sandet, der er importeret fra Maldiverne, til de førsteklasses liggestole og poolbaren i marmor. Stedet er inspireret af en af verdens første stammer, The San, og rummet er præget af en stammestil med et moderne twist. SĀN Beach et ideelt valg, uanset om du reserverer en sofistikeret dag ved poolen, et elegant bord til morgenmad eller en date på palmen. Liggestole på stranden koster 200 AED på hverdage og 250 AED i weekenden, mens liggestole ved poolen koster 250 AED på hverdage og 300 AED i weekenden.

Verde Beach Dubai

Beach hotel Verde Jumeirah

Få en smag af den franske riviera på Verde Beach Dubai. Stedet ligger på Jumeirah Beach Hotel med udsigt til Burj Al Arab og kombinerer en luksuriøs strandklub med udsøgte europæisk mad. Kokken Julien Lee Thibault byder på signaturretter som tun-tartar 'surprise' og linguinepasta med hummer. Vælg en af drivtømmerhytterne eller de overdimensionerede solsenge, og lad dig underholde af afslappede beats leveret af DJ's i verdensklasse på denne livlige stranddestination.

The Byron Bathers Club

Byron Bathers Club venue
Chefkok Tom Arnels nye sted ved vandet på Palm Jumeirah er inspireret af australske strande med en indretning i surferstil og en menu, som du med glæde spiser hele dagen. Det lyse, luftige blå og hvide interiør supplerer udsigten over det arabiske hav med en afslappet lokal stemning, som gør, at de besøgende snart bliver til stamgæster. Du kan få snacks på små tallerkener, eller vælge en hovedret fra det lækre udvalg, hvor der er lagt vægt på alt godt fra havet og sæsones råvarer.

Palm West Beach

ilios
Palm West Beach er en strækning af uberørt strand med udsigt over Dubai Marinas skyline. Stedet byder på et væld af muligheder for dem, der ønsker en dag på stranden. Hvis du slentrer ned ad boulevarden, kan du blandt andet se den trendy bugt Koko Bay, hvor du kan smage på spændende fjernøstlige retter. Og hos Jones The Grocer kan du få familievenlige lækkerier. Derudover er der også The Club at Palm West Beach, som er vært for flere livsstilsdestinationer, herunder den peruvianske Playa Beach Club (med infinitypool), det Tulum-inspirerede Eva og SĀN med afrikansk tema.
Palm West Beach
Strande og strandklubber

Summersalt

Summersalt Beach Club Dubai

Nyd den enestående udsigt til det ikoniske Burj Al Arab, der ligger i baggrunden af det blå hav og himmel ved Jumeirah Al Naseems Summersalt strandklub. Summersalt ligger i en af Dubais mest luksuriøse resorts på  Madinat Jumeirah , og den har i sandhed sat sit præg på listen over ting, man ikke bør gå glip af i Dubai. Der er komfortable liggestole, pool og adgang til stranden samt lækre retter inspireret af krydderivejen. Populære restauranter som Black Tap og Rockfish ligger i nærheden, og er med til at gøre denne strandklub til en af Dubais hotteste steder at hænge ud.

Nikki Beach

Nikki Beach Dubai
Nikki Beach har bragt sit internationale ry med til kysten ved Den arabiske Golf. Den stilfulde indretning er holdt helt i hvidt med elegante liggestole samt underholdning og godt selskab, som man ikke bør gå glip af. Der er pool samt liggestole på stranden, mad og drikkevarer, god musik og fantastisk service. Det er utvivlsomt et af de bedste steder ved stranden i hele byen. Husk at tjekke Nikki Beach's kalender over events, musik, temadage og meget mere.

Club Vista Mare

En af Dubais mest trendy strandlokaliteter ligger langs den østlige kyst på Palm Jumeirah. Navnet er Club Vista Mare, og stedet har flere forskellige restauranter med speciale i forskellige udvalg af internationale retter. Alle restauranterne har adgang til stranden med liggestole og strandservice. Et af højdepunkterne er de friske grillretter og den afslappede stemning Ría Restaurant & Beach Bar og de lækre fiske- og skaldyrsretter ved Ibn AlBahr.

Club Vista Mare
Strande
  • The Palm Jumeirah, Dubai

Zero Gravity

Zero Gravity in Dubai

Der er noget for alle hos Zero Gravity, der har både strand, have, lounge og restaurant. Stedet har udsigt til landingspladsen hos Skydive Dubai, så udover at have udsigt til Dubai Marina, har man også lejlighedsvis mulighed for at se det flotte syn af faldskærmsudspringere, der dykker ned mod jorden for at lande lige ved siden af. Mange af byens beboere (og besøgende berømtheder) finder vejen til Zero Gravity, for at tilbringe en dag i solen og fortsætte med at danse om aftenen på dette yderst populære sted.

WHITE Beach Dubai

White Beach Pool Atlantis The Palm Dubai

WHITE Beach er en af de nyere strandklubber i Dubai. Stedet er stilfuldt og ligger på Atlantis, The Palm. Snup en forfriskende drink på den summende terrasse, eller spis på en af de elegante udendørs restauranter med udsigt til den ikoniske arabiske Golf. Hvis man beslutter at tilbringe dagen med tilbagelænet afslapning ved den smukke infinity-pool, så glem ikke at blive til om aftenen, hvor musikken spiller op, og stemningen er i top.

Barasti

Barasti Club in Dubai

Barasti har eksisteret i lang tid, og er en af de vigtigste lokaliteter i Dubai, med dets livlige stemning fra morgen til aften. Dette berømte sted ligger i Le Méridien Mina Seyahi Beach Resort, fordelt over flere etager. Det er ofte vært for levende musik og visning af sportsbegivenheder. Det anbefales i høj grad af kigge forbi Barasti i vinterens lune måneder, da det er et fantastisk sted at mingle og møde andre rejsende og beboere.

DRIFT Beach Club

DRIFT Beach Club in Dubai
Man har altid lyst til at blive lidt længere hos DRIFT Beach Club. Den ligger i de luksuriøse omgivelser på One&Only Royal Mirage, og den er langt fra en helt almindelig strandklub. Slap af ved infinity-poolen, nyd en frokost i solen sammen med vennerne eller flad ud på en liggestol i det bløde sand. Denne private strandklub har udsigt til over en kilometer ekstraordinær kystlinje med fantastiske udsigt til Dubais ikoniske skyline. Kom for solen, og bliv på grund af den elegante, men afslappede atmosfære.

Sofitel The Palm

Book din egen hytte, eller stå tidligt op for at få en liggestol på det 5-stjernede Sofitel Dubai The Palm. Hotellet har adgang til 500 meter privat strand, og børnene elsker at boltre sig i de mange pools, hvoraf den ene har en vandrutsjebane. Man kan bestille en brunch-pakke på et at stedets restauranter, eller vælge en kombineret pool og spa-dag for maksimal afslapning.

Sofitel The Palm
Strande
  • The Palm Jumeirah East

Bulgari Resort Dubai

Bulgari Resort Dubai
En af verdens mest glamourøse bygninger ligger i Dubai, og navnet er Bulgari Resort. Din 5-stjernede ferie  har aldrig set bedre ud end nu med Bulgaris uberørte private strand og specialdesignede udendørs swimmingpool. Det hele emmer af luksus, og man kan slappe af på en liggestol enten på stranden eller ved siden af poolen. Resortets strandrestaurant, La Spiaggia, kan byde på dejlige retter med et baggrundsbillede, der er lige til Instagram.

Azure Beach

Azure Beach Dubai

Middelhavets stemning er kommet til Dubais kyst via Azure by Rixos Premium Dubai JBR. Her tilbydes gæsterne masser af sjov ved poolen, og den afslappede atmosfære garanterer, at man får en dejlig dag i solen. Man kan snuppe en bid mad i klubbens restaurant, hvor den asiatisk inspirerede menu byder på frisk tilberedte retter som ceviche (kold fiskesalat) og sushi. Hvis man er der som familie, vil børnene elske børneklubben. Og glem heller ikke at tage et billede til Instagram af det oppustelige badedyr med form som en enhjørning i poolen.

BLA BLA

bla bla pool parties
Denne strandklub er udelukkende forbeholdt voksne, og den vækker opsigt takket være sit store udvalg af muligheder, der er samlet under ét tag. Stedet har tre restauranter, flere lounges og et strandområde, der allerede er åbent (der er planer om at åbne ti mere). Der er noget for enhver smag hos BLA BLA. Stedet har en fantastisk udsigt til Ain Dubai samt områder ved vandet med svajende palmer, der minder om Bali. Kom tidligt, så du kan nå at blive solbrun, inden du skal spise.

Twiggy by La Cantine

thebestbeachdaypasseslagoonparkhyattjpg
Twiggy by La Cantine er en forfriskende strandklub og restaurant på Park Hyatt Dubai fyldt med solskin, som lyser din dag op. Spis ved den 100 meter lange infinity-pool, som har sin egen menu med små tallerkener som poke-skåle, hummerruller, sushi og kaviar. Byt liggestolen ud med et bord på terrassen, hvor der venter en à la carte menu fyldt med festlige middelhavsretter.

Nammos

Nammos Dubai

Dette Dubai Mykonos hotspot er ligeså summende som den oprindelige udgave. Dette spisested ligger ved vandet højt oppe på Four Seasons Hotel Jumeirah Beach og har et indendørs spiseområde, udendørs restaurant samt lounges, hvor man kan slappe af. Sørg for at bestille bord i forvejen, da stedet er stærkt populært og især i weekenden, hvor en DJ leverer soundtracket, mens der serveres middelhavsinspirerede fiske- og skaldyrsretter, der er stedets specialitet.

Club Mina

Westin
Der venter hele familien en sjov dag i Club Mina, som omfatter strandene på The Westin Mina Siyahi resort. Dine børn kan ikke alene boltre sig i det bløde strandsand, der strækker sig over to 5-stjernede hoteller, de har også adgang til flere pools, herunder en skyggefuld børnepool og vandlandet Jungle Bay. Området har desuden en børneklub og et væld af spisesteder, herunder Fish Beach Taverna og det veganervenlige Bounty Beets.

Soul Beach

De farvestrålende striber bidrager til de livlige omgivelser i JA Resorts strandklub, der henvender sig til personer på over 21 år. Vælg din plads ved infinitypoolen eller på stranden, eller tag dine venner med og sæt jer til rette i en lounge med sækkestole. De regelmæssige DJ's og gæstekunstnere har specialiseret sig i stemningsfuld musik, og ved solnedgang kommer der ildspydende dansere og kunstnere, der følger dagen på hæld og ser dagen blive til nat. Det er stærkt inspireret af Ibiza, men med sin helt egen Dubai-stemning. Du kan desuden få diverse lækre småretter i løbet af dagen.

SAL

sal best beach clubs
Burj Al Arab er et af verdens mest berømte hoteller, og denne restaurant gør stedet endnu mere tilgængeligt for spisende gæster. Menuen byder på friske fiske- og skaldyrsretter inspireret af den iberiske halvø i Spanien og Portugal. Du kan bestille bord til frokost, og nyde specialiteter som dagens fangst bagt i salt eller krabbepasta, mens du nyder de lyse maritime omgivelser i restauranten. Ægte fans af Burj Al Arab vælger at tilbringe hele dagen på stedet, hvilket kan lade sig gøre takket være poolpakken, og derudover er der overdådige hytter, der giver ekstra privatliv og gør oplevelsen til noget helt særligt.