Dette ligger nu i dine foretrukne valg!

Log på, eller opret en konto, for at gemme dine favoritter og modtage personlige anbefalinger.

LoginRegistrer

Login for at like

Login eller registrer for at like dette indhold

LoginRegistrer

Mad og drikke

17 Michelin Bib Gourmand restauranter i Dubai

Wed, July 10, 2024

Tre nye restauranter er blevet føjet til listen på Michelin Guide Bib Gourmand-listen for 2023 i Dubai. Find ud af, hvor du kan få de lækreste retter og fremragende service på disse spisesteder, hvor du får valuta for pengene.

Tre nye restauranter er blevet føjet til listen på Michelin Guide Bib Gourmand-listen for 2023 i Dubai. Find ud af, hvor du kan få de lækreste retter og fremragende service på disse spisesteder, hvor du får valuta for pengene.

21 Grams

21 Grams in Dubai
21 Grams er en lokal bistro i nabolaget, hvor man kan nyde lækre retter i balkanstil. Det lokale hotspot  ligger i Dubais hyggelige forstadscenter Umm Suqeim og er altid fyldt med god mad, dejlig kaffe og munter snak. Stamgæster har en tendens til at forudbestille den private spisestue, hvor kokkens bordarrangementer ligeledes afholdes. Mens du er her, bør du prøve et par af disse retter: den lækre tallerken med kyllingelever, sprød spinatborek, den klassiske filotærte og fristende baklava.

3Fils

3 Fils Dubai

Denne lokale favorit har længe charmeret Dubais madelskere, og det er ikke overraskende, at den også er kommet med på listen over verdens 50 bedste restauranter for MENA. Det smarte, men alligevel afslappede spisested, kombineret med den rolige udsigt over havnen gør det til en af Dubais mest uhøjtidelige og spektakulære spisesteder. Her serveres moderne asiatiske retter med et japansk islæt, og på menuen finder du fristende retter som lakse carpaccio, wagyu oksekød, sushi og grillet blæksprutte (over ild). Vær opmærksom på, at man ikke kan bestille bord.

Aamara

Aamara Restaurant

Fra det prisbelønnede team bag Trèsind kommer der endnu en perle under ledelse af chefkokken Malik Basha. Maden hos Aamara, der ligger på 2. etage på VOCO Hotel på Sheikh Zayed Road, vil imponere dig såvel med sin præcise præsentation som sin lækre smag. Lokalet er åbent og indbydende, og den traditionelle indretning smelter problemfrit sammen med den moderne stil - ligesom menuen. Smag på lækre retter som butterflyrejer med muhammara, signatur-fingersalat med salatcreme, za'atar kebab og trækulsstegte lammekoteletter, som har perfekt sammensatte indiske og mellemøstlige smagsvarianter.

Al Khayma Heritage Restaurant

al khayma heritage restaurant

Der er ingen tvivl om, at Al Khayma Heritage Restaurant er mere en blot et hyggeligt sted at spise, det er et sted, hvor man kan mærke Dubais fordums tid. Det sørger gårdhaven pyntet med lanterne og dækkeservietterne af strå for. Menuen har et bredt udvalg med alt fra lokale favoritter som chebab (emiratiske pandekager) til solide kødretter og sydende tallerkener med fisk og skaldyr. I overensstemmelse med landets skikke er portionerne generøse, hvilket gør det til et ideelt sted at få en god mættende middag efter at have brugt dagen på at udforske den gamle bydel.

Bait Maryam

Bait Maryam Dubai
Hos Bait Myryam begyndte det hele med en samling opskrifter, som blev overgivet fra generation til generation. Stedet er et af de sikre valg for et hyggeligt måltid. Restauranten er indrettet i en moderne, hyggelig stil med diverse pyntegenstande på hylderne og i vægskabene. Vinduerne har hyggelige gardiner, og de lyse træmøbler er malet i en fin lys farve.

Brasserie Boulud

Brasserie Boulud in Dubai
Michelin-stjerne kokken Daniel Boulud har for nylig etableret sig i det cool Sofitel Dubai The Obelisk. Boulud har måske nok lagt navn til flere andre restauranter, men dette er hans første i Mellemøsten.

Fi’lia Dubai

Dishes from Yalumba at Le Méridien Dubai Hotel
Fi'lia Dubai er en hyldest til ægte, italiensk mad med fokus på familien. Restaurantens navn Fi'lia kommer fra ordet "datter" på italiensk, og restauranten ledes af chefkokken Sara Aqel, der blev udlært under den legendariske Massimo Bottura. Restauranten er stolt af sit team, der udelukkende består af talentfulde kvinder fra hele verden. Du behøver blot en enkelt bid af den klassiske Margherita-pizza med frisk bøffelmozarella for at konstatere, at dette er det rettet sted for frisk tilberedt udsøgt italiensk mad.

Goldfish Sushi & Yakitori

Goldfish Sushi & Yakitori
Denne cool, moderne, japansk inspirerede restaurant ledes af kokken Akmal Anuar, kokken, der grundlagde den Time Out-prisbelønnede restaurant 3 Fils i Jumeirah Fishing Harbour, og hans partner Inez Tantyanna. Menuen, på dette diskrete sted i Galleria Mall, omfatter masser af lækre robata-grillretter og fremragende sushi.

Ibn AlBahr

Ibn Albahr Dubai
De bedste libanesiske skaldyr og mezze serveres på Ibn AlBahr, som giver en smag af Libanon ved Dubais kyst. Tag din familie og venner med hen og nyde den grillede fisk, der er prissat pr. kilo og er perfekt tilberedt. Den friske fangst er generøs nok til at tilfredsstille hele din besætning. Gå ikke glip af kundernes favoritter som cashewnødde-rejer og fiskecurry, når du besøger os.

Indya by Vineet

Indya by Vineet in Dubai
Chefkok Vineet Bhatias er blevet prisbelønnet mange gange, og hans seneste spisested er et sandt krydderiimperium med et moderne twist. Det berømte kulinariske geni har taget opskrifterne fra sit hjemland og givet dem en opdatering, og de serveres på smukkeste vis på Indya by Vineet på Le Royal Meridien Beach Resort & Spa.

Kinoya

Kinoya in Dubai
Kinoya er en af byens mest spændende ramen hotspots. Det var en drøm, der gik i opfyldelse for stedet ejer, Neha Misha, som er kendt som Dubais helt egen "ramen dronning". Hun begyndet med at sælge sandwich som chefen bag @storyoffood på Instagram, indtil hun udvidede til hendes allerførste restaurant i Dubai. Loyale gæster flokkes for at smage Neha's Izakaya. Selv den helt almindelige japanske hverdagsret, ramen, bliver til en åbenbaring hos Neha, hvor alt er hjemmelavet og håndlavet med kærlighed til faget og nøje overvågede opskrifter.

Ninive

Ninive outdoors Dubai
Denne smarte lounge fortsætter med at vinde priser, og det er tydeligt at forstå hvorfor. Ninives moderne menu er inspireret af smagsoplevelser fra Marokko, Iran, Irak og Tyrkiet og har lave siddepladser, der blot forbedrer udsigten over Dubais skyskrabere. Det charmerende, lokale har en stemning af 1001 nat med blinkende lys, farvede lanterner og mosaikborde, der forfører dig ind i et eventyr. Du kan forvente en kombination af kendte favoritter og mere innovative retter på menuen, hvor de traditionelle taginer er særligt lækre.

Orfali Bros Bistro

Foodie Experiences Orfali Bros Bistro Wasl 51

Feinschmeckere er vilde med dette moderne mellemøstlige spisested, som er en familiedrevet restaurant af Fatafeets berømte kok Mohammad Orfali og hans brødre Omar og Wassim. Trioens passion og kærlighed til faget har givet dem en plads på MENAs liste over de 50 bedste restauranter i Dubai. Der serveres en innovativ menu, der blander regionale smagsoplevelser med internationale påvirkninger. Restauranten ligger centralt på en af de smukke pladser i indkøbscentret Wasl 51 og har både indendørs og udendørs siddepladser. Vi anbefaler, at du bestiller i forvejen, da det hyggelige lokale er stærkt populært.  

Reif Japanese Kushiyaki

Reif Japanese Dubai
Den lokale og fremragende kok, Reif Othman, er kendt for sine køkkenpræstationer på Zuma og PLAY. Han har nu etableret sig på egen hånd til stor begejstring for sine kunder. Dette afslappede spisested i Dar Wasl Mall i Jumeirah har vundet en række priser og serverer hans bud på asiatisk street food med en stærk japansk accent. Indretninger er afslappet og holdt i træ, og du kan få en masse deleretter. Fans vender tilbage til The Experience, en kurateret smagsmenu og singaporeansk morgenmad i weekenden.   

Teible

Teible Dubai
Det afslappede spisested Teible fokuserer på sæsonbestemte fra jord til bord-retter og ligger i det afslappet Jameel Arts Centre  ved Jaddaf Waterfront. Den Michelin-belønnede Bib Gourmand-vinder har en menu med minimalt spild, som er under konstant udvikling. Blandt højdepunkterne er lokale østers i kefirkærnemælk, kamelricotta "caramelle"-pasta samt lammekød sammen med kimchi fra grillafdelingen, mens desserten "Sour Mountain" skiller sig ud med sin brug af lokalt indsamlet rosmarin.

Shabestan

Shabestan Dubai
Shabestan har længe været en fast bestanddel af Dubais udvalg af restauranter, og stedet har serveret traditionelle iranske retter i over tre årtier. Restauranten er blevet tildelt en Bib Gourmand-pris af Michelin-guidenog ligger på Radisson Blu Dubai Deira Creek. Den er oftest fyldt med stamgæster, der vender tilbage for at nyde de finjusterede opskrifter med vægt på autenticitet, generøse portioner og en afslappet atmosfære. Der er masser af favoritter på menuen, lige fra grillet kød til friske fiske- og skaldyrsretter  til langsomt tilberedte gryderetter.